Slørede billeder eller ej – lukkertid
KORT FORKLARET
Nå folk får slørede og/eller rystede billeder, så er det fordi de har brugt en for lav lukkertid.
Eksempel på sløret billede:
Ja, det er mig på billedet. 🙂 Som det ses er det kun hundehvalpen og mig der er slørede. Resten er faktisk fint skarpt. Dette kaldes fartsløring, eller bevægelsessløring.
Eksempel på rystet billede:
Igen fra samme situation, denne gang blev hele kameraet rystet imens billedet blev taget – og resultatet er at intet er skarpt. Ikke fordi fokus er lagt forkert, men fordi kameraet er rystet for meget i forhold til lukkertiden.
En hurtig lukkertid kunne have afhjulpet sløringerne på begge billeder.
Hurtig lukkertid:
- Afhjælper slør og rystelser
- Gør billedet mørkere (idet tiden hvor der kan strømme lys gennem objektivet formindskes)Langsom lukkertid:
- Øger chancen for slør og rystelser
- Gør billedet lysere (idet tiden hvor der kan strømme lys gennem objektivet forøges)
I DYBDEN MED…
Hvad er lukkertid egentligt?
Lukkertiden -eller “shutter” som det kaldes på engelsk- kan ofte sættes fra 1/2000 sekund og op til 15 sekunder. Nogle kameraer har endnu større spændvidde mellem højeste og laveste; spejlreflekskameraer rangerer typisk fra 1/8000 til 30 sekunder, og kan endda overskride 30 sekunder ved hjælp af BULB-funktionen, hvor du klikker når du starter, og en gang mere når du vil slutte eksponeringen.
Lukkertiden er den tid du eksponerer sensoren for lys, derfor kaldes det også for eksponeringstid.
Det er nemlig sådan at sensoren kun får lov til at kigge ud i et øjeblik, når billedet tages. Dette øjeblik er lukkertiden. Hvis øjeblikket varer 1 sekund, så er lukkertiden 1 sekund. Hvis øjeblikket varer 1/250 sekund, så er lukkertiden meget hurtigere – nemlig 1/250 sekund…
Hvis dit kamera kan indstille lukkertiden, kan dette gøres under S / Tv (shutter/time value priority), eller M (fuldmanuel).
Lukkermekanismen
Mange kameraer har en mekanisk lukker. Dvs. en fysisk enhed der dækker ind foran og åbner op til kameraets sensor, og dermed tillader sensoren at “kigge ud”, for derefter at blokere lyset for sensoren igen.
Visse kameraer har dog en elektronisk lukker. Her tænder og slukker man blot for sensoren i kameraet. Fordelen her er at man kan undgå visse uønskede fænomener der primært optræder i video, samtidigt med at man ikke slider på en mekanisk lukker.
Lukkertiden i praksis
Lukkertiden bestemmer sammen med blændeåbning og ISO, hvor lyst eller mørkt billedet bliver (eksponeringsværdien). Jo længere tid sensoren får til at kigge på billedet, desto mere lys kan der nå at strømme igennem. Kortere tid vil derfor også give mindre lys. Men lukkertiden har, som vi har set, en anden virkning også.
En hurtig/kort lukkertid har større chance for at “fryse” ting, dvs. gøre ting skarpe og statiske, men så får lyset jo heller ikke lov til at strømme ind i så lang tid. Og billedet kan risikere at blive for mørkt, hvis ikke der er lys nok.
En langsom lukkertid giver lysere billeder, idet lyset rammer sensoren i længere tid. Til gengæld skal man her passe på ikke at ryste kameraet, og ved lukkertider langsommere end 1/25 sekund anbefales helt klart et stativ.
Langsommeste lukkertider til skarpe billeder
(kontra hastighed og afstand)Motivets hastighed: Motivets afstand: På vej mod/væk fra: 45º i forhold til kamera: 90º i forhold til kamera: Under 6 m 1/60 1/125 1/250 ca. 11 m 1/30 1/60 1/125 10 km/t 20 m 1/15 1/30 1/60 Over 6 m 1/500 1/1000 1/2000 ca. 11 m 1/250 1/500 1/1000 10 km/t 20 m 1/125 1/250 1/500 Ovenstående tabel skal ikke tages helt bogstavligt, men den er vejledende, og skal blot medvirke til at give en bedre forståelse af lukkertid og hvornår behovet for hurtigere lukkertider opstår i forhold til ting der bevæger sig.
Brændvidde versus lukkertid
En generel regel er at brændvidden skal være lig med lukkertiden (eller rettere; nævneren i lukkertiden) for at undgå rystede billeder.
Dvs. skyder man ved 100mm skal lukkertiden være 1/100 sekund som minimum for at undgå rystede billeder uden stativ.
Skyder man i 35mm skal lukkertiden være 1/35 sekund – og så videre. Disse værdier gælder for folk med fullframe-kameraer. Er du i tvivl om du har et fullframe (35mm sensor) kamera, så har du sansynligvis et APS-C (28mm sensor) kamera. I dette tilfælde omregnes brændvidden med enten 1,5x (alle producenter på nær Canon) eller 1,6x (Canon), således at 100mm bliver til 100*1,5 = 150mm – og den korrekte lukkertid for 100mm brændvidde bliver således 1/150s lukkertid.
Naturligvis varierer dette fra person til person. En ting man kan starte med er jo at holde korrekt på kameraet. Se indledningsguiden. En anden ting er at få hjælp fra stabilisering.
Men hvorfor kræver en høj brændvidde en hurtigere lukkertid?
Tag en lineal eller en anden lang genstand du lige har ved hånden.
Roter den mellem dine fingre – og kig:
- Ude på spidsen bevæger den sig meget hurtigt
- Inde ved din finger bevæger den sig langsommereSammenlign afstanden fra din finger ud af linealen, med brændvidde. Når afstanden til dine fingre bliver større (højere brændvidde) betyder rystelsen mere.Når afstanden til dine fingre bliver kortere (lavere brændvidde) betyder rystelsen mindre.
Langtidseksponering
Nattebilleder kræver langtidseksponering – eks. kan dette være panoramabilleder udover en by, en meget sen og mørk aften, hvor alle gadelamper og lys i byen, træder frem og skaber en stemning.
Langtidseksponeringer kræver enten stativ, eller at man på anden måde har mulighed for at stabilisere sit kamera. Ved langtidseksponeringer snakker vi 1 sekund eksponeringstid og op til 60 sekunders eksponeringstid! Langt højere end man kan håndholde uden at få rystede billeder.
Langtidseksponeringer kræver at man kan indstille lukkertiden selv, eller at kameraet i det mindste har et dedikeret “night mode”.
Du kan læse mere om nattebilleder og motivudvælgelse i TEMA-guiden “Nattebilleder”.
Et par tips hvis du har glemt stativet:
- Find en mur, et gelænder eller lignende at sætte kameraet på
- Brug selvudløser (ca. 2-3 sekunder, så undgår du at ryste kameraet idet du trykker på udløseren)
- Hvis du bliver nødt til at holde på kameraet for at holde det i en given vinkel, så pres din vægt ned imod kameraet. Slap af i kroppen – dirrende muskler giver vibrationer der på billedet vil ses som rystelser. Træk vejret stille. Dette anbefales ikke ved lukkertider over 15 sekunder, da man ofte ikke kan stå statisk stille så længe ad gangen
Langtidseksponering i dagslys
Hvis man ønsker at langtidseksponere udendørs i sollys (eks. fordi man vil have en blød effekt fra noget rindende vand) får man et problem; der kommer alt for meget lys ind. Her kan man benytte gråfilter. Et gråfilter kaldes oftest for ND filter; hvor ND står for Neutral Density. Det er et slags “solbrille”-filter du sætter uden på dit objektiv, og meget simpelt spiser det en del af lyset.
Hvilken filterstørrelse (i diameter, målt i mm) der passer til dit kamera kan du jo måle dig frem til med en lineal (mål objektivets diameter). På spejlreflekskamera objektiver står det angivet med et ø, eks. ø65 for 65mm. Ellers tag dit kamera med ind i en fotobutik, så kan de fortælle dig om det.
