Brændevidde – kort forklaret

Når vi taler om brændvidde, så taler vi bl.a. om “hvor tæt kommer du på motivet”…

Brændvidde angives i antal millimeter (mm). Det er dét tal der oftest er angivet på dit kameras objektiv. På engelsk kaldes brændvidde for “focal length”. Indimellem ser man objektiver der i stedet angiver “field of view” (FoV), som opgives i antal grader, der betegner vinklen objektivet dækker.

Brændvidden defineres som:

Afstanden målt i milimeter fra centrum på linsen, til det optiske fokuspunkt på filmen/sensoren!

Ovenstående forudsætter at objektivet fokuserer på uendeligt.

• Når du skal tæt på noget, skal du bruge en høj brændvidde (tele)
• Når du vil have meget med på én gang, skal du bruge en lav brændvidde (vidvinkel)

Der bør her nævnes lidt om “antal gange optisk zoom”.

Et zoomobjektiv er et objektiv hvor brændvidde kan varieres. Har vi eksempelvis et zoomobjektiv der kan levere fra 35mm til 105mm brændvidde, så har det altså 105/35 gange optisk zoom. Altså 3x optisk zoom, idet 105 divideret med 35 giver 3.

Et ægte zoomobjektiv kan holde sin største blændeåbning hele vejen igennem zoomspektret. Et sådan eksempel er et 70-200 f/2.8, som kan holde f/2.8 hvadenten den er på 70mm eller 200mm.

Ændrer den største blændeåbning som objektivet kan præstere sig undervejs, kalder man det et vario-objektiv. Et sådan eksempel er et 70-200 f/3.5-5.6. Her kan blændeåbningen være f/3.5 ved 70mm, men går man på 200mm kan den højst være f/5.6.

EKSEMPLER FOR BRÆNDVIDDER:

Vidvinkel:

Normal:

Tele:

I DYBDEN MED…

Ja, med analoge kameraer bruges jo film – men i digitalkameraer benyttes en såkaldt sensor (typisk enten CCD eller CMOS, mere herom i artiklen for sensorer).

Det er altså ikke afstanden mellem kamera og motiv der betegnes, som mange tror – det er afstanden fra linse til sensor der betegnes!

35mm størrelsen

Nu er det ikke for at forvirre, men vi bliver nødt til at blande kameraets sensor lidt ind i det nu. Meget kort fortalt: Sensoren opfanger lyset og omdanner det til det færdige billede.

Objektivets brændvidde beskriver et udsnit; dvs. hvor en lang brændvidde (tele) gør at et lille udsnit vil fylde hele søgeren/billedet (lille “Field of View”), og en lille brændvidde (vidvinkel) gør at et stort udsnit vil fylde hele søgeren/billedet (stort “Field of View”).

Læs også om professionel fotografering

Man bruger 35mm filmstørrelsen som målestandard, hvorfor en sensor af samme størrelse som 35mm film, også kaldes for “full frame”. 35mm er med andre ord den “skala” – eller rettere, det udgangspunkt – man bør omregne alle objektiver til, for at kunne sammenligne objektiv brændvidder for kameraer og objektiver, uanset hvilken platform man er på.

Derfor slutter man ofte brændviddeværdier af med “35mm ækvivalent” hvis man har foretaget en omregning, idet man omregner for hvad der svarer til 35mm “skala”.

Når vi omregner kræver det at vi kender sensorens størrelse.

Crop faktor og omregningsfaktor

Mange taler om en “crop faktor” når sensoren er mindre end 35mm film, og sætter så crop faktoren lig med en omregningsfaktor, men dette er tildels en fejl. Ordet “crop” betyder nemlig udsnit.

Hvis sensorens størrelse skal ganges med 1,5 for at komme op på 35mm filmstørrelse (full frame), så taler vi en crop faktor på 1,5 gange. Simpelt. Men er det nu også helt korrekt?

Hvis et givent objektiv er skabt til full frame sensorer, og det i stedet bruges med eks. en sensor der er mindre en full frame, SÅ taler vi om en crop faktor.

Men hvis objektivet er skabt til netop den sensor det skal arbejde sammen med, så taler vi aldrig om en crop faktor, men derimod bare om en omregningsfaktor, idet objektivet aldrig ville kunne fungere med et full frame.

Vi får det samme resultat – et givent tal gange 1,5 giver jo samme resultat uanset hvilken definition vi snakker om for dette tal. Så snakken her omkring crop faktor og omregningsfaktor var måske lidt flueknepperi, men jeg er tilhænger af at man lærer de korrekte betegnelser. 🙂

Ovenstående viser et eksempel for udsnit; fullframe versus APS-C (1,5x crop)

ALLE NÆVNTE BRÆNDVIDDER I ALLE VORE ARTIKLER ER OMREGNET TIL 35MM ÆKVIVALENT!

Dette betyder, at hvis du eksempelvis har et kamera med en crop faktor på 1,5 og ejer et 18-70mm objektiv, så skal du omregne med gangefaktor 1,5. Det vil sige at 18-70mm bliver til 27-105mm på en 35mm ækvivalent!

Field of View

Field of View, eller viewing angle, er oversat til dansk; synsfelt.

Det er altså en betegnelse for hvor stort eller lille synsfeltet er; og Field of View (forkortes FoV) angives i antal grader – eksempelvis 50º. Det bruges formedelest for objektiver til mediumformat og storformat.

Høj FoV-værdi = vidvinkel.
Lav FoV-værdi = tele.

Brændviddernes egenskaber

Normal
Et normalobjektiv bruger brændvidden 50mm. Dette svarer til den måde som det menneskelige øje opfatter omverdenen på, når vi taler om linjers kurver.
50mm kaldes også “perfekt normal”, da der hverken er tale om forstørrelse eller formindskelse. Dette svarer endvidere til et “field of view” på 46º. Denne brændvidde bruges foretrukkent af mange fotografer i rigtigt mange sammenhænge, dog oftest ikke nærbilleder (closeup macro).

Vidvinkel
Brændvidder på ca. 35mm og under, betegnes som vidvinkel. Man har en STOR FoV (Field of View), men kommer ikke ret tæt på motivet. Der skabes endvidere det der kaldes tøndeforvrængning. Vidvinkel er godt til landskabs- og arkitektur-billeder, men uegnet til portrætter og lignende. Der findes dog undtagelser, men dem vil vi ikke kigge på her, men derimod i de behørige TEMA-guider. Vær dog beredt på at folk får en kæmpe næse og sære proportioner i ansigtet, hvis du går tæt på dem og skyder dem med en vidvinkel brændvidde. Derudover skal nævnes at dybdeskarpheden er rigtigt høj; dvs. ting der i dybden ligger langt væk fra dit fokuspunkt, fremtræder skarpere end med højere brændvidder.

Vidvinkel opsummering:

Stor FoV (Field of View)

Høj skarphedsdybde

Giver tøndeforvrængninger, specielt i nærbilleder (closeups)

Oftest hurtig fokusering

Tele
Tele brændvidder er ca. 75mm og opefter. Helt op til imponerende 1200mm, hvis man har penge nok. Med teleobjektiver kan du trække objekter der er langt væk fra dig, tættere på – evt. til de fylder hele billedet ud. Derfor får man også en lavere FoV. I visse teleobjektiver skabes den såkaldte “pincushion forvrængning”. Teleobjektiver kan med fordel bruges til portrætter, dyrebilleder og situationer hvor man ikke kan komme fysisk nok tæt på det man vil skyde et billede af. Dybdeskarpheden ved høje brændvidder er lav; dvs. der hvor du vælger at fokusere vil billedet være skarpt, men skarpheden aftager hurtigere i dybden, jo længere væk fra dit fokuspunkt du kommer. Det er således muligt at lave et portrætbillede hvor personen er i fokus, og baggrunden udviskes (den såkaldte bokeh-effekt).

Tele opsummering:

Lav FoV

Lav skarphedsdybde

Kan give pincushion forvrængning

Oftest langsommere fokusering

Illustrering af forvrængning og Field of View for tele og vidvinkel:

Barrel distorsion = Tøndeforvrængning
Pincushion distorsion = Nålepudeforvrængning

Det firkantede mønster nederst illustrerer disse forvrængninger. Ved 50mm vil mønsteret fremtræde med perfekte lige linjer.

Bemærk at ikke alle teleobjektiver giver pincushion forvrængning.

Zoom – hvad er det egentligt?

Jeg *HADER* når folk kun snakker om “hvor mange optisk zoom” et kamera har. Det siger nemlig ikke en dyt om brændvidden (og dermed mulighederne med optikken) – men hvis vi derimod nævnte brændvidderne for et zoomobjektiv, så ville vi kunne udregne zoom.

Det er faktisk utrolig nemt.

35-105mm zoomobjektiv svarer til 3x optisk zoom. De fleste kompaktkameraer har et zoomobjektiv med netop denne betegnelse.

Det vi gør er simpelthen bare at sige 105 divideret med 35. Det giver 3. Altså 3 gange optisk zoom.

Med hvad med 100-300mm zoomobjektiv? Her får du jo en imponerende tele! Men fordi 300/100 også er lig med 3, så kan man jo ikke skeldne dette teleobjektiv fra det andet 35-105mm vi så før.

Og hvad med 500-1500mm supertele zoomobjektiv? Med 1500mm kan du skabe dig en karriere som professionel parapazzi-fotograf! Du kan tage et billede af din nabos kaffemaskines “tændt/slukket” lampe, og se om den er ren. Vi taler dog stadigvæk 3x optisk zoom, idet 1500/500 er lig med 3.

Ordet “zoom” dækker faktisk blot over et objektiv hvor du kan zoome ind og ud. Det fortæller ikke hvad du kan zoome fra og til, men blot at det er muligt at variere din brændvidde. Dette kan du ikke med faste objektiver – faste objektiver ses eks. i engangkameraer, webcams, mobiltelefoner og de såkaldte “primes” for spejlreflekskameraer.

Eksempel på et zoomobjektiv; bemærk at det her er i udstrakt form. Oftest vil zoomobjektiver variere deres fysiske længde, alt efter hvor meget man zoomer. Der er dog undtagelser for dette.

Grunden til at selv professionelle fotografer ofte vælger primes (optik med fast brændvidde der ikke kan varieres) er ikke fordi professionelle fotografer er mere glade for at traske rundt end andre – men fordi at primes giver en højere skarphed og lysstærkhed til prisen, end zoom-objektiver.

Man bytter altså versatilitet og komfort fra zoom, ud med rå kvalitet og ydelse. Visse lydforhold kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at arbejde i, uden en lysstærk prime. Mere om hvad dette betyder i guiden for Blændeåbning.