Blitz og kunstlys

Blitzen er nok det element i kameraet, der misbruges oftest. Især når man stiller kameraet på “AUTO” og håber på at alt så bliver godt.

I mellemlyssituationer, hvor man mange gange vil kunne klare sig med en lidt højere ISO og større blændeåbning, vælger kameraet at slå blitzen til – bare for en sikkerheds skyld, så du ikke får rystede billeder.

Men blitzlyset i et kamera giver en decideret uinteressant frontbelysning, og nogengange en dertilhørende kikset slagskygge i baggrunden.

For at få toppen af kransekagen med, så kan man også ende op med røde øjne – selvom kameraet man har købt i dyre domme, skriver at det har seneste version af antirødøje/rødøjereduktion indbygget.

Udendørs, hvor man ofte bør bruge blitz, især i modlyssituationer, slår kameraets automatik blitzen helt fra. Der er jo lys nok. I modlyssituationer kan det gå slemt til for sig; for lys baggrund og for mørk baggrund. Blitzen kunne ellers have jævnet lyset bedre ud, og dermed skabt et nemmere håndterligt dynamikforhold for kameraet, men ak nej. Denne blitztype kaldes iøvrigt “fill flash” (udfyldnings blitz).

Læs mere om fotografering med flash her

Hvorfor kommer der røde øjne?

Når det er mørkt, udvidder menneskets pupiller sig. Det er vores indbyggede måde at øge vores opfattelse af lys på – vores egen lille “ISO-forstærkning” så at sige. Når pupillerne udvidder sig i øjet kan vi nemmere se i mørke – præcist ligesom man i kameraet vil vælge en større blændeåbning for at kompensere for mørke.

Men når vores pupiller er så store, så kaster de også nemmere lyset tilbage. Og eftersom øjenhulen er rød, så er lyset der kastet tilbage rødt.

Mange kameraers antirødøjefunktion får blitzen til at blinke et par gange inden billedet tages; på den måde prøver man at få folks pupiller til at trække sig sammen, så chancen for røde øjne mindskes. Det går dog ikke altid lige godt…

Undgå røde øjne

Hvis afstanden mellem objektiv og blitz øges, så mindskes chancen for røde øjne også kraftigt. Dårligst stillet er ultrakompaktkameraer; fordi de er så små, så ligger objektiv og blitz meget tæt på hinanden – og røde øjne vil ofte derfor være næsten umuligt at undgå ved brug af blitz.

Semikompaktkameraer og spejlreflekskameraer har popupblitz; hermed skabes en større afstand, og chancen for røde øjne reduceres voldsomt.

Et lille trick kan iøvrigt også være at klistre mat tape henover din blitz. Den matte tape fungerer som en “diffuser” (gennemlysningsmateriale), der bløder lyset mere op, så det ikke er så ensrettet. Dette gælder kun kompaktkameraer og spejlreflekskameraers interne blitz; man må ikke påsætte tape (eller andre bløde plastikemner der nemt smelter) på en af de større typer blitz beregnet til fjernudløsning eller montering i blitzsko.

Blitzens rækkevidde

For en blitz der er indbygget i kameraet, gælder oftest at den ideelt set kun kan oplyse ting der er optil 5-7 meter væk fra dig. Herefter aftages lyset meget hurtigt, og omkring 15-20 meter SKAL du op og have en mere seriøs blitz. Disse kan oftest kun benyttes af spejlreflekskameraer og visse semikompaktkameraer. En undtagelse er dog Canon PowerShot A5xx og 6xx-serierne, der kan benytte en speciellavet blitz fra Canon, der er meget kraftigere end den indbyggede blitz i kameraet.

Dvs. til sportsstævner og i haller, tving da blitzen helt fra. Den kan alligevel ikke nå hen til der hvor tingene sker, og kameraet kører en for hurtig lukkertid i den tro at blitzen godt kan nå derhen – resultatet er rigtigt, rigtigt dårlige billeder. Underbelyste og slørede, og med kraftigt gulstik eller grønstik, afhængigt af lyset.

Guide number (ledetal)

Alle blitze har et “guide number” (på dansk: ledetal), der fortæller om blitzens udladningsstyrke. Mest interessant er dette tal nok for spejlrefleksejere der kigger på at købe en ekstra blitz til deres kamera.

Lad os kigge på formlen:
Guide number (GN) = blændeåbning x afstand til motiv

Omskrivning:
Afstand til motiv = GN / blændeåbning

Bemærk iøvrigt at Guide Number (forkortes GN) kan opgives både i fod og i meter. Nu om dage ser jeg det oftest kun opgivet i meter.

Eksempel:
En blitz med GN 20 (meter) der skal virke med en blændeåbning på f/4.0 vil række op til:
20 / 4 = 5 meter

Altså 5 meter ved blændeåbning f/4. På afstande over 5 meter vil blitzen undereksponere gradvist mere og mere.

VIGTIGT!
Der formodes i alle ovenstående at der køres med ISO 100. I praksis kan man jo sagtens skalere op til højere ISO. Når ISO fordobles ganger vi GN med 1,4.

Dvs. i ovenstående eksempel, hvor vi jo nåede frem til 5 meter ved blædne f/4.0 og ISO 100, så vil vi nu se at:

(ISO 200): 20 * 1,4 / 4 = 7 meter
(ISO 400): 20 * 1,4 * 1,4 / 4 = 9,8 meter
(ISO 800): 20 * 1,4 * 1,4 * 1,4 / 4 = 13,7 meter

Nogle af de svageste blitze til generelle formål man i dag kan købe til spejlreflekskameraer, yder GN 20 ved ISO 100. Mere normalt er mellem GN 30 og GN 50.

Hvis dit behov indbefatter fotografering i eks. sportshaller, så regn med at du kommer til at stå ca. 15 meter væk fra dit motiv.

Dvs. hvis dit objektiv er i stand til at yde f/4 som største blændeåbning (ved den brændvidde du regner med at skulle bruge) så skal du, hvis du skyder ved ISO 200, bruge en blitz der kan yde ca. GN 43.

I praksis skal du nok regne med at skulle bruge lidt mere end dét, idet ikke alle teleobjektiver kan yde f/4 ved fuld tele – de billigere yder kun f/5.6 ved fuld tele. Og så kommer vi pludseligt op og skal bruge en blitz der kan yder GN 60, hvis vi snakker ISO 200!

Men heldigvis yder alle spejlreflekskameraer faktisk et fint støjfrit ISO 400. 🙂

Er blitz noget Fanden har skabt? Skal jeg bare undgå den?

Nejnej, endeligt ikke! Til familiefester og lignende, i ultralav belysning, bliver du faktisk nødt til at bruge blitz, medmindre du vil spolere aftenhyggen ved at tænde en masse lamper.

Jeg er faktisk stor fan af blitz – når den ellers bruges korrekt. Man ser desværre bare oftest at blitzen bruges “forkert”, netop fordi folk har blind tiltro til kameraets automatik. Når så billederne bliver dårlige, så giver folk ofte kameraet skylden. Men kameraet tager ikke jo ikke dårlige billeder som sådan, det er personen bag kameraet der betjener det forkert.

Udendørs

En velkendt nu-skal-der-bruges-blitz-situation udendørs, er modlyssituationen for portrætter. Her kan du med fordel bruge blitz, for at få oplyst personen du tager billede af.

Eksempel 01 – uden blitz:

Eksempel 02 – med blitz:

Billederne i sig selv er ikke specielt gode – men de skal blot illustrere lysforskellen mellem at skyde uden blitz, og bruge fill flash (udfyldningsblitz).

Eksempel 02 er langt det pænest eksponerede, og skyggeområderne har stadigvæk lidt kontur – de er bare fyldt bedre ud nu.

En anden mulighed var at bruge et decideret blitzanlæg, eller minimum to stk. blitz, der placeres forskudt udenfor billedet. Dette er en mere professionel tilgang, der kræver at man har et spejlreflekskameraer med to stk. blitz, der bør kunne fjernudløses og synkronisere med hinanden.

Fremadrettet blitz kontra indirekte blitz

Hvorfor kamerafabrikanterne ikke har gjort blitzen på billigere kompaktkameraer drejelig og “selvstændig” fatter jeg ikke. En direkte blitz (også kaldet “fremadrettet flash”, som alle kompaktkameraer kommer med) giver ucharmerende billeder, idet forgrunden belyses ekstremt kraftigt, og baggrunden bliver mørk og for afdæmpet.

Ved brug af blitz opstår desuden hårde unaturlige skygger bag portrættet, hvis situationen eks. er den at man fotograferer en person der står forholdvis tæt på en væg eller lignende.

• Der findes kun meget få workarounds om disse problemer men her kommer et par gode råd der kan afhjælpe det værste: Et stykke mat tape henover blitzen blødgør og dæmper blitzen. Visse kameraer understøtter blitzer i flere niveauer, men man undgår alligevel ikke altid de blødende hvid-nuancer (eller mangel på samme).
• Reflektorskærme. Disse kan købes, men indendørs kan folie og højhvidt papir (eks. printerpapir) godt bruges i nødstilfælde.
• Brug ikke blitzen overhovedet. Kompensér for manglende lys med eks. større blændeåbning, langsommere lukkertid og højere ISO.
• Klistre noget papir eller gennemsigtigt folie foran blitzen. Justér blændeåbning, lukkertid og ISO. Dette virker lidt som en fattigmands-assistflash. Resultatet bliver en markering af forgrunden, men man vil stadigvæk få meget mere baggrund med, og forgrunden vil ikke bløde.Hvis man kan vende blitzen opad, anbefales dette – og med brug af en omni bouncer (et lille stykke hvidt karton der fungerer som reflektor) kan man få meget pænere blitz-belysning, dvs. knapt så skarpe overgange mellem højlys og skygger. Indendørs kan man være heldig ikke at skulle bruge en omni bouncer, idet loftet kan kaste lyset videre.
  

  Slow flash

  Slow flash er når man benytter en relativt lang lukkertid sammen med blitzen. Eksempelvis indendørs med sollys ind fra vinduerne, der har man jo alligevel noget lys at gøre godt med – men ikke altid nok. For at baggrunden ikke bliver for mørk, så benyttes en lang lukkertid, så baggrunden bliver pænt belyst. Blitzen hjælper med til at fryse billedet/hovedmotivet.

  
  Svag blitz og 1/3 sekunds shutter = slow flash. Highlights fra solen der kommer ind gennem vinduet er stadigvæk synlige, mens skyggerne er lyst pænt op.

  
  Kraftig blitz og 1/60 sekunds shutter = standard blitz. Highligts fra solen der kommer ind gennem vinduet er næsten væk, og billedet fremstår meget fladt og kontrastløst.

  
  Ingen blitz og 1/3 sekunds shutter = ingen blitz. Highlights fra solen der kommer ind gennem vinduet er dominerende, og skyggerne meget kraftige. Dertil er billedet blevet lidt rystet, fordi jeg ikke har haft nogen blitz til at hjælpe med at fryse motivet fast.

  Der er ingen tvivl om at det første billede er det mest interessante at kigge på. Derfor kan jeg anbefale at du øver dig på arbejde med slow flash – visse kameraer har det indbygget som en blitz-mulighed, mens man med andre kameraer manuelt skal vælge en langsom lukkertid og så en svag blitz.

  Der kan komme et uønsket gulstik, men dette kan korrigeres for i hvidbalancen på kameraet inden man tager billedet, eller efterfølgende i eks. Photoshop.