Fotografering er mere populært end nogensinde før
Blog

Fotografering er mere populært end nogensinde før

Fotografering

Fotografering er mere populært end nogensinde før, og fotografering har aldrig været lettere end nu. Alligevel er der rigtig god grund til at bruge lidt tid på at lære noget om de grundlæggende begreber i fotografering. For selvom det typisk går fint i Auto, så er det i nogle af de andre indstillinger, du får resultaterne, der er bedre end ”fint”.

Vi har til formål at sprede viden og inspiration om fotografering. Så enkelt er det.

Målet søges nået gennem en kombination af tre ting: 1) Drift af hjemmeside, 2) afholdelse af kurser/foredrag og 3) udgivelse af bøger.

  1. 1)  Hjemmesiden tilbyder en række guides og artikler om fotografering. Alt sammen gratis. Hjemmesiden skal være en levende platform for viden og inspiration.
  2. 2)  Kurserne udvikles og afholdes for at tilbyde et lærerum med tid til at høre om teori og erfaringer og med tid til at prøve tingene selv. Alle kurser planlægges med praktiske øvelser.
  3. 3)  Bøgerne om fotografering udgives fra forlag i papirformat og i den takt, det lykkes at overtale forlag til udgivelse. Herudover udgives nogle publikationer i PDF-format på hjemmesiden. Det er enten bøger, der ikke kan findes forlag til, eller bøger og hæfter, der vurderes at gøre sig bedst som elektronisk publikation.

Blænde

Blænde er størrelsen på den åbning, som lyset passerer igennem i objektivet. Blændetallet beskriver åbningens størrelse. Herover kan du se, at åbningen til venstre er meget stor (stor blænde, f.eks. f/2,8) og til højre, at åbningen er lille (lille blænde, f.eks. f/16).

I daglig tale siger vi ikke ”f over 16”. Vi siger ”blænde 16”, og derfor kan det forvirre, at ”blænde 4” er større end ”blænde 16”. Du skal altså selv huske på, at når vi siger ”blænde 4”, så mener vi ”f over 4” – hvor f er udtryk for brændvidden (f’er står for focal lenght).

Et objektiv’s tophastighed (største blænde) er altid en del af objektivets navn. Objektivet ” Biometar 2.8/80 MC Carl Zeiss Jena DDR” fortæller, at objektivets brændvidde er 80mm (se senere om brændvidde) og den største blændeåbning er f/2,8.

Altså: Jo større blænde, jo mere lys kan objektivet lade passere til sensoren – jo hurtigere er objektivet.

Når du ændrer på blænden, så har det konsekvenser to steder. Dels på dybdeskarpheden, dels på den mængde lys, som slipper ind igennem objektivet og frem til sensoren. Det kan du se mere om på de to næste sider.

Blænde og dybdeskarphed

Blænden styrer hvor stor dybdeskarpheden i dit billede bliver. En stor blænde (f.eks. f/2,8) giver lille dybdeskarphed, imens en lille blænde (f.eks. f/16) giver stor dybdeskarphed. På billedet herover kan du se forskellen på blænde f/2,8 og blænde f/16.

Den venstre del af billedet er taget med blænde f/2,8 og du kan tydeligt se, at blomsten til venstre er uskarp, mens blomsten til højre er skarp. Den højre del af billedet er taget med blænde f/16. Her kan du tydeligt se, at begge blomster er skarpe.

På internettet kan du finde elektroniske tabeller over konsekvenserne af at ændre på blændetallet (når alt andet ikke ændres). Søg på efter ”DOF calculator” for at finde hjemmesiderne.

I tabellen under billederne kan du se, hvordan dybdeskarpheden bliver større og større, jo mindre blænde der vælges. Ved blænde f/1,4 er dybdeskarpheden i eksemplet 36 cm, men 1,03 meter ved f/4 og hele 5,43 meter ved f/16. Så når du skal have det meste skarpt, så skal du vælge en lille blænde.

Blænde og lyset

Blænden er den åbning i objektivet, som lyset skal igennem, før det når kameraets sensor. Blænden kan varieres, og jo større blænde du vælger, jo mere lys kan der slippes ind. Jo hurtigere bliver der lys nok på sensoren.

Du kan derfor styre mængden af lys, ved ændre blænden. Blænden opgive som en brøk og hvis du vil vide, hvor meget lys, du forhindrer at nå sensoren, når du blænder ned, så er det ikke så svært at regne ud (eller huske).

Blænden opdeles nemlig i det, der kaldes ”fulde stop” eller bare ”stop”. For hvert stop blænden gøres mindre, halveres lysmængden, der når sensoren. I billedet kan du se blænderækkens stop imellem f/1 og f/32.

Så hver gang du blænder ned, sænker du altså tophastigheden i din bil. Hvert stop du blænder ned med, halverer hastigheden.

ISO

ISO er et mål for sensorens lysfølsomhed. Jo større tal, jo mere følsomhed. Når du skruer op for ISO, virker det altså ligesom at træde på bilens speeder: Det går simpelthen hurtigere med at få lys nok til sensoren.

ISO er derfor en elektronisk justering af kameraets sensor. Ved at skrue op for ISO, kommer der ikke mere lys til sensoren, som der gør ved at blænde op. Det aktuelle lys udnyttes blot bedre (eller hårdere, vil nogle sige).

Der er to ulemper ved at skrue ISO højt op. Den første er, at du kan risikere ”ISO-støj”: små farvede prikker og unøjagtigheder i billedet. Den anden er, at jo højere ISO-tallet skrues op, jo mindre lysforskelle kan kameraet håndtere uden at billedet enten brænder ud eller bliver helt sorte.

ISO og støj

Når du skruer op for ISO, så træder du på speederen og gør din sensor mere lysfølsom. Men samtidig øger du risikoen for støj i dit billede: Den såkaldte ISO-støj. ISO-støj gør dit billede uklart at se på, og det gør samtidig, at dit kamera ikke kan vise detaljer i de mørke områder så godt, som det ellers kan.

På billedet herover kan du se, hvordan støjen i den fremhævede del af billedet påvirker resultatet. Der er tydelige fejl i form af prikker, og billedet ser uklart ud.

ISO og lyset

Når du skruer op for ISO, så forøger du spændingen i din sensor, og det gør sensoren mere lysfølsom. Det betyder, at hver eneste pixel på kameraets sensor kan nøjes med mindre lysstyrke for at ”få nok” – kameraets sensor forstørrer simpelthen lyset påvirkning af sensoren. Pludselig er et enkelt stearinlys nok til at oplyse et helt rum.

De fleste digitalkameraer har ISO 100 som mindste indstilling, og omkring ISO 20.-30.000 som højeste. For hver gang du fordobler ISO, fordobler du lysfølsomheden. Et kamera har en såkaldt ”base-ISO”, og det betyder den ISO-indstilling, hvor kameraets sensor tilfører billedet mindst uønsket støj og har den bedste gengivelse af detaljerne i både de mørke områder og de lyse. Base-ISO er typisk enten ISO 100 eller ISO 200.

Når du træder på din ”ISO-speeder” regulerer du altså hvor hurtigt sensoren bliver fyldt med lys. En fordobling af ISO-tallet betyder en fordobling af udnyttelsen af lyset. ISO 200 medfører altså dobbelt så kraftig påvirkning af sensoren, som ISO 100.

Lukkertid

Lukkertid er den tid, som lukkeren i dit kamera er åben. Vi burde i virkeligheden hellere kalde det for ”åbningstiden”, men det er nok bare en oversættelse af det engelske ”shutter” med ”tid” bagefter. Lukkertid hedder på engelsk ”shutter speed” – lukkerhastighed.

Du kan tænke på lukkertiden som en bremse på en bil. Når du ikke træder på bremsen, så kører bilen – når lukkeren lukkes, så stoppes lyset. Jo længere tid, lukkeren er åben, jo mere lys slippes ind.

Lukkertiden spiller derfor en rolle i forhold til et billedes eksponeringsværdi, men mere grundlæggende spiller lukketiden en rolle for, om motivet fastfryses eller ej – og om dine rystelser af kameraet påvirker billedets skarphed.

Til motiver, der bevæger sig hurtigt, så du bruge en kort lukkertid for fastfrysning. Men hvis du med vilje gerne vil have lidt bevægelse i billedet, så kan du gøre lukkertiden længere.

Lukkertid og bevægelse

Vi har allerede set, at blænden påvirker hvor meget lys, der kommer igennem objektivet og derved ind til sensoren, og vi har set, at ISO bestemmer sensorens lysfølsom. Den sidste faktor, i forhold til billedets belysning, er lukkertid. Lukkeren åbner og lukker for lysets adgang til sensoren. Den tid, som lukkeren er åben, kaldes for lukkertid. Ikke lukketid; det er noget med butikker (og pubber i England).

Med lukkertiden styrer du fastfrysning af dit motiv. På forrige side så du, hvordan bladene i en skov blev fastfrosset af en lukkertid på 1/80 sekund, imens pigernes bevægelser ikke blev det. Herover kan du se, noget, der bevæger sig meget hurtigere end to piger i en skov – og derfor kræver endnu kortere lukkertid for at blive fastfrosset.

Jeg gætter på, at flyvemaskinen bevæger sig med omkring 140-160 km i timen. Lukkertiden for billedet er 1/1000 sekund, og det er nok til at fastfryse flyveren. Men prøv at se på propellen.

Propellen er ikke helt fastfrosset. Enderne af propellen viser tydelige tegn på bevægelse. Endda mere end ved propellens centrum. Det skyldes naturligvis, at propellens blad skal flytte sig længere ude i enderne end helt inde ved centrum.

Lukkertid og lyset

Jo kortere tid lyset har til at slippe ind igennem objektivet og påvirke sensoren, jo mindre lys når at gøre det. På forrige side viste jeg dig noget om, hvordan en kort lukkertid kan fastfryse motivet.

Herover kan du se, hvordan en lang lukkertid får vandets små bevægelser til at udjævnes og reducere bevægelse i spejlbilledet i Københavns havn. Det kan du også se på billedet ”ISO og lyset”, hvor den lange lukkertid får vandet til at ligne vat.

Mængden af lys er ligefrem proportional med lukkertiden. Det betyder, at hvis du med et sekunds lukkertid får ”en sæk” lys på sensoren, så får du med to sekunders lukkertid ”to sække lys”. På den måde ligner lukkertidens effekt på sensoren den effekt, som du får ved regulering af ISO. Fordobling af lukkertid giver fordobling af lys og fordobling af ISO giver fordobling af lysets effekt på sensoren.

B-I-L’en og eksponeringsværdien: EV

Blænde, ISO og lukkertid er de tre elementer, som bestemmer billedets eksponering: Hvor godt billedet bliver belyst. Når du indstiller dit kamera til ”Auto”, så vil det altid prøve at finde den optimale eksponering: 0 EV. 0 EV betyder ikke, at der ikke kan være helt sorte områder og helt hvide områder; det betyder blot, at kameraets evne til at gengive detaljerne er udnyttet bedst muligt.

Det kan f.eks. være, at du med blænde f/2,8, ISO 100 og en lukkertid på 1/500 sekund opnår den korrekte eksponering af dit billede. De tre indstillinger giver, i dette tilfælde, 0 EV. Men hvis du f.eks. ønsker et lysere billede, så må du overbelyse. Overbelyste billeder beskrives også med eksponeringsværdi og det kan f.eks. være 1 EV. Hvis du ønsker et mørkere billede, så må du undereksponere og det kan f.eks. være -1 EV.

Eksponeringsværdi er derfor ikke noget du stiller på. Det er udtryk for relationen imellem dine indstillinger og den lysmængde, som du fotograferer i.

Hvis du ønsker at overbelyse dit billede til 1 EV, så skal du fordoble den lysmængde, der rammer din sensor eller gøre din sensor dobbelt så effektiv.

I eksemplet herover kan du derfor overeksponere ved at blænde op til f/1,4 eller forøge ISO til ISO 200 eller ved at vælge lukkertiden 1/125 sekund. For et stop med blænden giver dobbelt så meget lys. En fordobling af ISO udnytter lyset dobbelt så effektivt og en fordobling af lukkertiden giver dobbelt så meget lys.

Brug B-I-L’en praksis

Præcis som du kan vælge din bil med forskellige muligheder, kan du vælge din B-I-L i forskellige indstillinger. Lad os antage, at du for at opnå den korrekte eksponering skal bruge f/2,8, ISO 100 og 1/500 sekund. Se øverste B-I-L trekant til venstre. De indstillinger giver dig den korrekte eksponering: 0 EV.

Men du vil forøge dybdeskarpheden, og vælger derfor at blænde ned. Du blænder ned fra f/2,8 til f/4). Du får altså kun halvt så meget lys ind til sensoren. Du justerer derfor lukkertiden til 1/250, altså dobbelt så lang tid som før. Det giver dobbelt så meget – og altså mere end og da ISO ikke er rørt, så ender du igen på 0 EV. Se trekanten nederst til venstre.

Hvis du i stedet vil have en hurtigere lukkertid, fordi motivet bevæger sig, så vælger du 1/1000 sekund. Det betyder, at lukkeren kun er åben i halvt så lang tid som før = halvt så meget lys til sensoren. Du kompenserer derfor. Du er tilfreds med dybdeskarpheden, så du vælger i stedet at justere på ISO. Den skrues op fra 100 til 200 og du ender igen med 0 EV. Se trekanten øverst til højre.

Men hvis du vil både forøge dybdeskarpheden og gøre lukkertiden hurtigere, så vælger du f.eks. at blænde ned til f/4 og sætte lukkertiden til 1/1000 sekund. Blændejusteringen halverer lysmængden, og lukkertiden halverer lysmængden endnu en gang. Derfor skal du forøge ISO til ISO 400 for at ende med en eksponering på 0 EV. Se trekanten nederst til højre.

Det bliver lysere og mørkere i B-I-L’en

Du kan selv se på B-I-L-trekanten, at lysniveauet ikke er ens i de tre linjers yderpunkter. Så vi tager lige fire gode sætninger:

1) Når du blænder op, gør du åbningen større og derfor kommer der mere lys til sensoren. Når du skruer op for ISO, så bliver sensoren mere lysfølsom. Når du gør lukkertiden længere, så kommer der mere lys til sensoren.

2) Når du blænder ned, så bliver åbningen mindre og der kommer derfor mindre lys til sensoren. Når du skruer ned for ISO, så bliver sensoren mindre lysfølsom. Når du gør lukkertiden kortere, så kommer der mindre lys til sensoren.

3) Blænder du et stop op for blænden, fordobler du mængden af lys, som rammer kameraets sensor. Det svarer til at fordoble ISO eller gøre lukkertiden dobbelt så lang.

4) Blænder du et stop ned for blænden, halverer du mængden af lys, som rammer kameraets sensor. Det svarer til at halvere ISO eller til at fordoble lukkertiden.